Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) undersøger i sine værker – heriblandt ’Begrebet Angest’ fra 1844, menneskets væsen, essens og eksistens og beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske, og hvad indebærer det at blive sig selv og træde i eksistens?
Angst og fobier
Psykoterapeuter beskæftiger sig ofte med at behandle klienter med angst for noget mere konkret – social fobi, agorafobi, araknofobi etc. Til denne gruppe af lidelser, der resulterer i nogle meget specifikke symptomer hører også OCD, PTSD, anoreksi, ortoreksi, bulimi og panikangst. Mange af disse lidelser og symptomer kureres i mange tilfælde effektivt med kognitiv, adfærdsmæssig og mentaliserings-baseret terapi, med ’eksponering’ og ‘tankeregulering’ som medvirkende metoder. Det er dog i alle tilfælde vigtigt at vide at symptomet er en ’overlevelsesstrategi’ fordi der er noget, der opleves som værre end symptomet, og som truer med at ødelægge jeget. Derfor kan man også med fordel vælge psykodynamisk terapi, der arbejder med at forstå og integrere de såkaldte ‘objektrelationer’ der lagde grundstenen til angsten.
Læs fx mere om de objektrelaterede angst-og tvangslidelser på:
https://www.lmsos.dk/viden/ortoreksi/
Læs mere
Drømmetydning – i jungiansk forstand
Den klassiske psykoanalyse – der er grundlaget for al senere psykodynamisk terapi, benyttede i vid udstrækning drømmetydning som metode til behandling af neuroser – det der nu kaldes personlighedsforstyrrelser, – så som hysteri og narcissisme, samt symptomer som depression, angst mv. Freud kalder i sine værker drømmetydning for ’Kongevejen til det ubevidste’.
Drømmen forholder sig ifølge Jungs teori kompensatorisk til den vågne bevidsthedstilstand, hvilket kan forstås som at den kommenterer, viser nye veje – måske også blindgyder, og justerer. Alt sammen potentielt berigende i forhold til at få større indsigt i sig selv.
Læs mere
Angst og eksistentiel krise – Søren Kierkegaard
Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) undersøger i sine værker – heriblandt ’Begrebet Angest’ fra 1844, menneskets væsen, essens og eksistens og beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske, og hvad indebærer det at blive sig selv og træde i eksistens?
Angst og fobier
Psykoterapeuter beskæftiger sig ofte med at behandle klienter med angst for noget mere konkret – social fobi, agorafobi, araknofobi etc. Til denne gruppe af lidelser, der resulterer i nogle meget specifikke symptomer hører også OCD, PTSD, anoreksi, ortoreksi, bulimi og panikangst. Mange af disse lidelser og symptomer kureres i mange tilfælde effektivt med kognitiv, adfærdsmæssig og mentaliserings-baseret terapi, med ’eksponering’ og ‘tankeregulering’ som medvirkende metoder. Det er dog i alle tilfælde vigtigt at vide at symptomet er en ’overlevelsesstrategi’ fordi der er noget, der opleves som værre end symptomet, og som truer med at ødelægge jeget. Derfor kan man også med fordel vælge psykodynamisk terapi, der arbejder med at forstå og integrere de såkaldte ‘objektrelationer’ der lagde grundstenen til angsten.
Læs fx mere om de objektrelaterede angst-og tvangslidelser på:
https://www.lmsos.dk/viden/ortoreksi/
Læs mere
Tilknytningsteorien og John Bowlby
Den britiske Psykolog, John Bowlbys, udgangspunkt for etablering af tilknytningsteorien var hans omfangsrige studie i 1960’erne af sorgreaktioner hos børn, der var udsat for omsorgssvigt, savn og tab. Bowlby anser adskillelsesangst for at være en medfødt menneskelig disposition, og han sondrer mellem fire typer af tilknytningsmønstre:
Læs mere
Problemstillinger i parforholdet
Ifølge John Gottman er venskab det mest fundamentale for et berigende parforhold.
Hvis to mennesker i et kærlighedsforhold også er venner er det nemmere for dem at løse konflikter, belastninger og også overleve kriser. Der er dog adfærdsformer der potentielt kan skade et hvilket som helst forhold. Disse er: Skarp og hård kommunikation, kritik, foragt, forsvar, forskansning, det at omslutte – ’kvæle’ sin partner med for megen opmærksomhed eller omsorg.
Læs mere
Skyggen og såringer – om skyggen i jungiansk forstand og dens oprindelse i de tidlige såringer.
Selvom ingen af os ville bevidst vælge at blive såret, er såring en invitation og en indvielse i en sjælsrejse, der er enestående og helt vores egen. Når vi beskæftiger os med konsekvenserne af vores såringer fra barndommen, dvs. vores skygge, lærer vi os at blive gradvist hele.
Læs mere
Virker meditation?
Forskning viser at meditation eller mindfulness, praktiseret over tid, giver øget lykke, fokus og koncentration – og større evne til at udvise medfølelse og kærlighed. Meditation handler derfor lige så meget, eller endog mere, om den tilstand, man opnår efter meditationen som under den. Den meditative tilstand styrker som sagt dine forbindelse til andre mennesker. Du bliver ikke kun bedre til at “se indad.” Du bliver bedre til at se både indad og udad. Meditation er det samme som mindfulness og blot et værktøj som benyttes af blandt andet terapeuter for at åbne op for en mere nærværende bevidsthedstilstand, og ideelt set også mere ubevidste størrelser – symboler, intuitioner og impulser, for at der kan kastes lys på skyggen.
Læs mere
Det terapeutiske rum – Jungianske terapi
Det terapeutiske rum
Den terapeutiske relation, det terapeutiske rum, bliver brugt som en platform, en ’scene’ for fælles udforskning, hvor terapeuten skaber et trygt og tilstrækkeligt fleksibelt rum for dig – klienten – til at udforske en hvilken som helst dimension af dit liv, der er mest relevant for dit velbefindende. I stedet for at fjerne symptomerne leder vi sammen efter meningen med dem. Hvad betyder de?
Læs mere
Jungs typebestemmelse – typologi
En terapeut kan undertiden gøre brug af typebestemmelse af en klient i terapien. Dette er ikke for at kategorisere klienten, men snarere for måske hurtigere at kunne hjælpe klienten til at se på sine forsvarsmekanismer og mønstre og nå sit fulde potentiale.
Læs mere
Psykoterapi – hvad er formålet?
Målet med at gå i terapi er selvklart individuelt, men man kan alligevel godt tale overordnet om at et overordnet formål kan være følelsesmæssig balance og indsigt: Evnen til at forstå og rumme mønstre og baggrunde for sine emotionelle vanskeligheder, som igen fører til en stadig større evne til at tilgive (sig selv) og ikke skulle forfalde til impulshandlinger, rastløshed, forstyrrelser og andre forsvars- og copingmekanismer.
Herunder:
Enneagrammets typologi
Enneagrammet – de 9 typer
Enneagrammet er en urgammel typeopdelingsmodel, som går tilbage til både kristen-jødisk kabbalistisk og tibetansk mystik og også den filosofiske muslimske sufi-tradition. Enneagrammet er siden blevet ’psykologiseret’ og raffineret af den armenske filosof Gurdjieff, der i 20’erne grundlagde “Institut for Menneskers Harmoniske Udvikling” i Frankrig. Siden har mange andre videreudviklet på typologien og dens anvendelse – blandt andre amerikanere som Russ Hudson og Don Richard Riso, der også udviklede en model for niveauer af selvindsigt inden for typerne.
Se det officielle Russ Hudson site på:
https://www.enneagraminstitute.com/about/
Læs mere