Angst og eksistentiel krise – Søren Kierkegaard
Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) undersøger i sine værker – heriblandt ’Begrebet Angest’ fra 1844, menneskets væsen, essens og eksistens og beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske, og hvad indebærer det at blive sig selv og træde i eksistens?
Angst og fobier
Psykoterapeuter beskæftiger sig ofte med at behandle klienter med angst for noget mere konkret – social fobi, agorafobi, araknofobi etc. Til denne gruppe af lidelser, der resulterer i nogle meget specifikke symptomer hører også OCD, PTSD, anoreksi, ortoreksi, bulimi og panikangst. Mange af disse lidelser og symptomer kureres i mange tilfælde effektivt med kognitiv, adfærdsmæssig og mentaliserings-baseret terapi, med ’eksponering’ og ‘tankeregulering’ som medvirkende metoder. Det er dog i alle tilfælde vigtigt at vide at symptomet er en ’overlevelsesstrategi’ fordi der er noget, der opleves som værre end symptomet, og som truer med at ødelægge jeget. Derfor kan man også med fordel vælge psykodynamisk terapi, der arbejder med at forstå og integrere de såkaldte ‘objektrelationer’ der lagde grundstenen til angsten.
Læs fx mere om de objektrelaterede angst-og tvangslidelser på:
https://www.lmsos.dk/viden/ortoreksi/
At træde i eksistens
Ifølge Kierkegaard vil mennesket altid befinde sig i en krise mellem angsten og viljen til at træde i eksistens, det vil sige blive fri og ’vokse sammen med sig selv’. Kierkegaard mener hermed, at angsten er en del af menneskets natur, og at den drager os hen mod en erkendelse af os selv, vores sande jeg, vores selv.
Angsten er derfor både skræmmende og dragende for mennesket på samme tid. Der er et potentiale i mennesket, der kan føre det mod en større erkendelse af, hvem det er. Men jeget stritter imod – med forsvarsmekanismer mod angsten for intetheden og tomheden.
Det vil sige, at selvom angsten kan være nedbrydende, kan den samtidig være produktiv. Der kan derfor siges at ligge et paradoks i angsten, da den på den ene side indebærer muligheden for at udvikle sig, – træde i eksistens, som Kierkegaard kalder det, men omvendt kan man også risikere at miste sig selv til angsten, da man ’forlader’ sig selv (med forsvarsmekanismer) når angsten opstår. Faren er, at man helt mister sig selv til angsten. Derved forbliver man ufri, og lever i og med sine forsvar og symptomer på indre uro og tomhed. Men krisen og terapien kan også bruges til at nå til en dybere indsigt og et højere niveau af bevidsthed og selvudvikling.
Depression og angst
Depression og angst er ofte lidelser der i høj grad er hæmmende for glæde og livsudfoldelse samt det at nå sit fulde potentiale. I lang tid var angst og depression set som to forskellige lidelser, og det er de også. Det sker dog også at de følges ad. Det gælder især, hvis angsten ikke skyldes noget konkret, en konkret situation eller begivenhed, men er en følge af ’ikke-levet’ liv, ubrugt potentiale, meningsløshed, og generelt angst for intetheden som Kirkegaard beskriver.
Den amerikanske psykoterapeut Irwin Yalom beskriver i sine mange værker hvordan de fire uomgængelige anliggender, de fire grundvilkår – døden, isolationen, friheden og meningsløsheden – kan vise sige som både udfordringer og udviklingspotentialer, når man rammes i livet af tab og sorg o.a.
Døden: Vi eksisterer nu, men en dag vil vi ophøre med at eksistere. Vores egen ikke-eksistens og mulighedernes umulighed er skræmmende.
Friheden: Med friheden opleves fravær af rammer og ydre struktur samt den skræmmende bevidsthed om selv at vælgeog tage ansvar forvoreshandlinger.
Den eksistentielle isolation: Lige meget hvor meget vi anstrenger os, vil der altid være et sidste, uoverstigeligt svælg; hver og én træder vi alene ind i livet og må forlade detalene.
Meningsløshed: Når vi nu alligevel skal dø, når vi nu selv skaber vores verden – med mindre vi har en tro at støtte os til, og når vi nu i sidste ende er alene i et indifferent univers, hvad er da meningen med livet? Kan vi selv skabe mening i et meningsløst univers?
Se mere på Irwin Yaloms officielle website: https://www.yalom.com/#
Mennesker med depression oplever deres symptomer på en hel unik og personlig måde. De fleste depressioner kan behandles med terapi og burde ikke behandles udelukkende medicinsk. Mennesker, der er ramt af depression ser ofte på deres symptomer som et udtryk for svaghed og utilstrækkelighed. Denne tendens til at kritisere sig selv er ofte en del af selve kerneproblemet.