Tilknytningsteorien og John Bowlby

Den britiske Psykolog, John Bowlbys, udgangspunkt for etablering af tilknytningsteorien var hans omfangsrige studie i 1960’erne af sorgreaktioner hos børn, der var udsat for omsorgssvigt, savn og tab. Bowlby anser adskillelsesangst for at være en medfødt menneskelig disposition, og han sondrer mellem fire typer af tilknytningsmønstre:

1. Den undvigende tilknytningsform: Her har barnet har ikke udviklet tillid, men derimod en arbejdsmodel hvor det forsøger at ”tænke følelserne væk”.
2. Den sikre tilknytningsform: Her er barnet tillidsfuldt og har udviklet en god evne til selv at regulere stressede situationer.
3. Den ambivalente – ængstelige tilknytningsform: Her har barnet ikke kunnet opbygge faste forventninger pga. en uforudsigelig omsorgsperson, og reagerer enten meget aktivt – klæbende eller helt passivt.
4. Den desorganiserede tilknytningsform: Her har barnet haft en angstpræget opvækst og oplever verden i stereotyper. Det er børn der har oplevet voldsomme overgreb og traumer, der får den desorganiserede tilknytningsform.

Et af de i terapeutisk sammenhæng hyppigt sete resultater af narcissistisk såring og en afvisende eller ambivalent tilknytningsform, er over-tilpasning:  Alle mennesker er til en vis grad nødt til at tilpasse sig for at kunne fungere inden for det sociale fællesskab, familien og samfundet. Men hos narcissistisk sårede mennesker overbetones den ‘ydre maske’ – det som Jung kalder ‘personaen’  på bekostning af en selvstændig udvikling. Derved bliver personaen til en maske, som den sande personlighed kan gemme sig bag.”

I denne forbindelse kan den terapeutisk dybsindige bog af Kathrin Asper Ravnen i Glasbjerget stærkt anbefales:

https://www.saxo.com/dk/ravnen-i-glasbjerget_kathrin-asper_haeftet_9788700181984