Indlæg

Jungiansk drømmetydning

Den klassiske psykoanalyse – der er grundlaget for al senere psykodynamisk terapi, benyttede i vid udstrækning drømmetydning som metode til behandling af neuroser – det der nu kaldes personlighedsforstyrrelser, – så som hysteri og narcissisme, samt symptomer som depression, angst mv. Freud kalder i sine værker drømmetydning for ’Kongevejen til det ubevidste’.

Drømmen forholder sig ifølge Jungs teori kompensatorisk til den vågne bevidsthedstilstand, hvilket kan forstås som at den kommenterer, viser nye veje – måske også blindgyder, og justerer. Alt sammen potentielt berigende i forhold til at få større indsigt i sig selv.

Læs mere

Søren Kierkegaard - Om begrebet Angst

Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) undersøger i sine værker – heriblandt ’Begrebet Angest’ fra 1844, menneskets væsen, essens og eksistens og beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske, og hvad indebærer det at blive sig selv og træde i eksistens?

Angst og fobier

Psykoterapeuter beskæftiger sig ofte med at behandle klienter med angst for noget mere konkret – social fobi, agorafobi, araknofobi etc. Til denne gruppe af lidelser, der resulterer i nogle meget specifikke symptomer hører også OCD, PTSD, anoreksi, ortoreksi, bulimi og panikangst. Mange af disse lidelser og symptomer kureres i mange tilfælde effektivt med kognitiv, adfærdsmæssig og mentaliserings-baseret terapi, med ’eksponering’  og ‘tankeregulering’ som medvirkende metoder. Det er dog i alle tilfælde vigtigt at vide at symptomet er en ’overlevelsesstrategi’ fordi der er noget, der opleves som værre end symptomet, og som truer med at ødelægge jeget. Derfor kan man også med fordel vælge psykodynamisk terapi, der arbejder med at forstå og integrere de såkaldte ‘objektrelationer’ der lagde grundstenen til angsten.

Læs fx mere om de objektrelaterede angst-og tvangslidelser på:

https://www.lmsos.dk/viden/ortoreksi/

Læs mere

John Bowlby - Tilknytningsteorien

Den britiske Psykolog, John Bowlbys, udgangspunkt for etablering af tilknytningsteorien var hans omfangsrige studie i 1960’erne af sorgreaktioner hos børn, der var udsat for omsorgssvigt, savn og tab. Bowlby anser adskillelsesangst for at være en medfødt menneskelig disposition, og han sondrer mellem fire typer af tilknytningsmønstre:

  1. Den undvigende tilknytningsform: Her har barnet har ikke udviklet tillid, men derimod en arbejdsmodel hvor det forsøger at ”tænke følelserne væk”.
  2. Den sikre tilknytningsform: Her er barnet tillidsfuldt og har udviklet en god evne til selv at regulere stressede situationer.
  3. Den ambivalente – ængstelige tilknytningsform: Her har barnet ikke kunnet opbygge faste forventninger pga. en uforudsigelig omsorgsperson, og reagerer enten meget aktivt – klæbende eller helt passivt.
  4. Den desorganiserede tilknytningsform: Her har barnet haft en angstpræget opvækst og oplever verden i stereotyper. Det er børn der har oplevet voldsomme overgreb og traumer, der får den desorganiserede tilknytningsform.

Læs mere

Meditation og mindfulness

Forskning viser at meditation eller mindfulness, praktiseret over tid, giver øget lykke, fokus og koncentration – og større evne til at udvise medfølelse og kærlighed. Meditation handler derfor lige så meget, eller endog mere, om den tilstand, man opnår efter meditationen som under den. Den meditative tilstand styrker som sagt dine forbindelse til andre mennesker. Du bliver ikke kun bedre til at “se indad.” Du bliver bedre til at se både indad og udad. Meditation er det samme som mindfulness og blot et værktøj som benyttes af blandt andet terapeuter for at åbne op for en mere nærværende bevidsthedstilstand, og ideelt set også mere ubevidste størrelser – symboler, intuitioner og impulser, for at der kan kastes lys på skyggen.

Læs mere