Indlæg

Parforholdet i krise

Ifølge John Gottman er venskab det mest fundamentale for et berigende parforhold.

Hvis to mennesker i et kærlighedsforhold også er venner er det nemmere for dem at løse konflikter, belastninger og også overleve kriser. Der er dog adfærdsformer der potentielt kan skade et hvilket som helst forhold. Disse er: Skarp og hård kommunikation, kritik, foragt, forsvar, forskansning, det at omslutte – ’kvæle’ sin partner med for megen opmærksomhed eller omsorg.

Læs mere

Selvom ingen af ​​os ville bevidst vælge at blive såret, er såring en invitation og en indvielse i en sjælsrejse, der er enestående  og helt vores egen. Når vi beskæftiger os med konsekvenserne af vores såringer fra barndommen, dvs. vores skygge, lærer vi os at blive gradvist hele.

Læs mere

Det terapeutiske rum

Den terapeutiske relation, det terapeutiske rum, bliver brugt som en platform, en ’scene’ for fælles udforskning, hvor terapeuten skaber et trygt og tilstrækkeligt fleksibelt rum for dig – klienten – til at udforske en hvilken som helst dimension af dit liv, der er mest relevant for dit velbefindende. I stedet for at fjerne symptomerne leder vi sammen efter meningen med dem. Hvad betyder de?

Læs mere

Jungiansk terapi; jungiansk typologi

En terapeut kan undertiden gøre brug af typebestemmelse af en klient i terapien. Dette er ikke for at kategorisere klienten, men snarere for måske hurtigere at kunne hjælpe klienten til at se på sine forsvarsmekanismer og mønstre og nå sit fulde potentiale.

Læs mere

Målet med at gå i terapi er selvklart individuelt, men man kan alligevel godt tale overordnet om at et overordnet formål kan være følelsesmæssig balance og indsigt: Evnen til at forstå og rumme mønstre og baggrunde for sine emotionelle vanskeligheder, som igen fører til en stadig større evne til at tilgive (sig selv) og ikke skulle forfalde til impulshandlinger, rastløshed, forstyrrelser og andre forsvars- og copingmekanismer.

Herunder:

  • Selvindsigt – større evne til at observere egne tanker, kropsfornemmelser og følelser som måske før har været ‘overhørt’
  • Relationer – større evne til at forstå andre, knytte varige venskaber – og til at relatere kærligt med nærvær og autenticitet
  • Kognitiv (bevidsthedsmæssig) forandring – modifikation eller erstatning af irrationelle, begrænsende overbevisninger og tankemønstre.
  • Selvaccept – accept af områder I en selv der tidligere har været genstand for selvkritik eller fortrængning.
  • Adfærdsændring – modifikation eller erstatning af utilpassede eller selvdestruktive adfærdsmønstre
  • Selvrealisering – bevæge sig hen imod opfyldelsen af ens eget fulde potentiale, skjulte ressourcer og integration af ens essens – ens selv.

 

Enneagrammet

Enneagrammet – de 9 typer

Enneagrammet er en urgammel typeopdelingsmodel, som går tilbage til både kristen-jødisk kabbalistisk og tibetansk mystik og også den filosofiske muslimske sufi-tradition. Enneagrammet er siden blevet ’psykologiseret’ og raffineret af den armenske filosof Gurdjieff, der i 20’erne grundlagde “Institut for Menneskers Harmoniske Udvikling” i Frankrig. Siden har mange andre videreudviklet på typologien og dens anvendelse – blandt andre amerikanere som Russ Hudson og Don Richard Riso, der også udviklede en model for niveauer af selvindsigt inden for typerne.

Se det officielle Russ Hudson site på:

https://www.enneagraminstitute.com/about/

Læs mere