Den klassiske psykoanalyse – der er grundlaget for al senere psykodynamisk terapi, benyttede i vid udstrækning drømmetydning som metode til behandling af neuroser – det der nu kaldes personlighedsforstyrrelser, – så som hysteri og narcissisme, samt symptomer som depression, angst mv. Freud kalder i sine værker drømmetydning for ’Kongevejen til det ubevidste’.
Drømmen forholder sig ifølge Jungs teori kompensatorisk til den vågne bevidsthedstilstand, hvilket kan forstås som at den kommenterer, viser nye veje – måske også blindgyder, og justerer. Alt sammen potentielt berigende i forhold til at få større indsigt i sig selv.
