BLOG – temaer i terapien

#Det terapeutiske rum #Jungiansk terapi #Jungiansk metode #Drømmetydning #Angst #Eksistentiel krise #Narcissistiske forstyrrelser #Tilknytningsmønstre #Typologi – din types betydning #Enneagrammet #Forsvarsmekanismer #Parterapi – mønstre i parforholdet

Målet med terapien

Målet med at gå i terapi er selvklart individuelt, men man kan alligevel godt tale overordnet om at et formål kan være følelsesmæssig balance og indsigt: Evnen til at forstå og rumme mønstre og baggrunde for sine emotionelle vanskeligheder, og som igen fører til en stadig større evne til at tilgive (sig selv) og ikke skulle forfalde til impulshandlinger, rastløshed, stress, forstyrrelser og andre forsvarsmekanismer.

Herunder:

• Selvindsigt – større evne til at observer egne tanker, kropsfornemmelser og følelser som måske før har været ‘overhørt’
• Relationer – større evne til at forstå andre, knytte varige venskaber – og til at relatere kærligt med nærvær og autentisitet
• Kognitiv (bevidsthedsmæssig) forandring – modifikation eller erstatning af irrationelle, begrænsende overbevisninger og tankemønstre.
• Selvaccept –accept af områder I en selv der tidligere har været genstand for selvkritik eller fortrængning.
• Adfærdsændring – modifikation eller erstatning af utilpassede eller selvdestruktive adfærdsmønstre
• Selvrealisering – bevæge sig hen imod opfyldelsen af ens eget fulde potentiale, skjulte ressourcer og integration af ens essens – ens selv.

Det terapeutiske rum

Den terapeutiske relation, det terapeutiske rum, bliver brugt som en platform, en ’scene’ for fælles udforskning, hvor terapeuten skaber et trygt og tilstrækkeligt fleksibelt rum for dig – klienten – til at udforske hvilken som helst dimension af dit liv, der er mest relevant for dit velbefindende. I stedet for at fjerne symptomerne leder vi sammen efter meningen med dem. Hvad betyder de?

Hvad er jungiansk terapi?

Den terapeutiske proces består i følge Jung af to dele: Separatio og coniunctio – fra latin at separere eller adskille, og forene, syntetisere.

Første del af terapien handler for Jung derfor om at gøre de dele af det kollektive, som man identificerer sig med og tager på sig som personligt, bevidste ved at foretage en separation, en opsplitning af de enkelte dele med henblik på at skabe et ’rent spejl’ og en mere klar bevidsthed. Det er den samme bevægelse som vi inden for den integrale psykologi og psykosyntesen kalder disidentifikation eller ’at rydde og vokse op’.

På International Association for Analytical Psychology (IAAP)s hjemmeside kan du læse artikler om analytisk psykologi:
https://www.cgjungpage.org

Der findes også et Dansk Jung institut:
https://cg-jung.dk/dansk-selskab-for-analytisk-psykologi-dsap/hvad-er-jungiansk-psykologi/

Hvordan virker terapien?

Der er mange komponenter i en effektiv terapi – lige fra specifikke teknikker så som at identificere, bevidstgøre og udfordre selvbegrænsende og selvkritiske tankemønstre, identificering af jegets forsvarsmekanismer – til ressourceopbygning, integration og følelsesmæssig bearbejdning af svære omstændigheder eller traumatiske begivenheder.

Forskningen tyder på at en af de mest effektive forandringsagenter i terapien er den terapeutiske alliance. Alliancen har noget at gøre med den måde hvorpå du og din terapeut arbejder sammen. Det er derfor yderst vigtigt at du finder en terapeut som du har tillid til og som du kommunikerer godt med.

Som forløbet skrider frem og du udvikler dig i terapien kan du opleve at dine oprindelige mål med terapien ændrer sig   – gennem det at du har fået løst nogle problematikker, og du har fået ny forståelse og indsigt. Her er det vigtigt at terapeut og du så fortsat er ’tunet ind’ på den samme kanal – og følger en vej som I er enige om.

Drømmetydning

Den klassiske psykoanalyse – der er grundlaget for al senere psykodynamisk terapi, benyttede I vid udstrækning drømmetydning som metode til behandling af neuroser – det der nu kaldes personlighedsforstyrrelser, – så som hysteri og narcissisme, samt symptomer som depression, angst mv. Freud kalder i sine værker drømmetydning for ’Kongevejen til det ubevidste’.

Drømmen forholder sig ifølge Jungs teori kompensatorisk til den vågne bevidsthedstilstand, hvilket kan forstås som at den kommenterer, viser nye veje – måske også blindgyder, og justerer. Alt sammen potentielt berigende i forhold til at få større indsigt i sig selv.

Jungs model for selvet indbefatter jeget, personaen, det personligt ubevidste, skyggen, animus og anima og det kollektivt ubevidste. I drømmene gestaltes ind imellem rester fra dagen – dagsrester – og iblandes arketyper fra det kollektivt ubevidste i et symbolsprog, som kun kan tolkes meningsgivende af terapeut og klient i samarbejde ved hjælp af den såkaldte amplifikationsmetode (udvidelse af symbolerne) og associationer. Drømmenes logik er sin helt egen –  ligner ikke den vågne bevidstheds logik, og glemmes også hurtigt, som bekendt, hvis de ikke skrives ned.

Det er min erfaring i arbejdet med jungiansk drømmetydning at den meningsgivende tolkning kan have en bevidsthedsudvidende og healende effekt i sig selv.

Læs eventuel mere om drømmetydning i bøger af Jung, Ole Vedfeldt, Jes Bertelsen, Eigil Nyborg m.fl.

Jungs typebestemmelse

En terapeut kan undertiden gøre brug af typebestemmelse af en klient i terapien. Dette er ikke for at kategorisere klienten, men snarere for måske hurtigere at kunne hjælpe klienten til at se på sine forsvarsmekanismer og mønstre og nå sit fulde potentiale. Vi har alle nogle for os naturlige måder at reagere og handle på, som muligvis er medfødte. Jung opererer med en typologi der indeholder en række modsætningspar: Man kan være introvert eller ekstrovert, et sanse-menneske eller intuitiv, et tænke- eller følemenneske, eller hurtig til at afgive sin mening om en sag (judgement) eller mere overvejende i sin beslutningsproces (perception). Jungs typologi fortæller om, hvordan vi agerer i verden, hvordan vi tænker, vælger, handler, relaterer og kommunikerer; hvad der gør os trygge, glade, vrede etc.

Du kan læse om typologien – som i moderne ledelsessprog kaldes for enten Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) eller Jung’s Type Indicator (JTI) og også tage en Jung type test på:

https://indadvendt.dk/test.php

Enneagrammet

Enneagrammet er en urgammel typeopdelingsmodel, som vist går tilbage til kristen-jødisk kabbalistisk og tibetansk mystik og også især den filosofiske muslimske sufi-tradition. Enneagrammet er siden blevet ’psykologiseret og raffineret af den armenske filosof Gurdjieff, der i 20’erne grundlagde “Institut for Menneskers Harmoniske Udvikling” i Frankrig. Siden har mange andre videreudviklet på typologien og dens anvendelse – chileneren Oscar Ichaso (f.1931) og  amerikanere som Russ Hudson og Don Richard Riso, der også udviklede en model for niveauer af selvindsigt inden for typerne.

Se det officielle Russ Hudson site på:

https://www.enneagraminstitute.com/about/

Der er ni mennesketyper – der følger de oprindeligt 9 dødsynder, og som fortæller om typernes essentielle frygt, overbevisninger, værdier, motivationsfaktorer, handlemønstre, kommunikationsstil, selvopfattelse m.m. Disse er:

8. Frontkæmperen 9. Fredselskeren 1. Perfektionisten 2. Hjælperen 3. Udretteren 4. Individualisten 5. Iagttageren 6. Skeptikeren, 7. Eventyren

Dertil kommer de såkaldte ’vinger’ til typerne og ’instinkter’. Typerne kan endvidere kategoriseres i hjerte, hjerne og kropstyper. Og disse typer kan også underafdeles i forhold til deres særlige tilknytningsmønstre – som vi kender dem fra blandt andre John Bowlby og Melanie Klein m.fl. Se nedenfor om tilknytningsmønstre – eller læs mere på fx:

https://dansk-institut-for-tilknytningsteori.dk/tilknytningsteoriens-historie/

Enneagrammet bruges af terapeuter til at udvikle klientens talenter, potentiale og personlighed, og også det at komme ud over egoet forsvarsmekanismer og usunde mønstre. Man kan sige at:  ”Enneagrammet sætter mennesket i kasser, men faktisk er det sådan at Enneagrammet beskriver den ’kasse du allerede befinder dig i.” (Flemming Christensen, Enneagrambogen, 2005)

Du kan læse mere og teste dig selv på bl.a. https://thinkaboutit.dk og https://enneagramstedet.dk

Meditation

Forskning viser at meditation eller mindfulness, praktiseret over tid, giver øget lykke, fokus og koncentration – og større evne til at udvise medfølelse og kærlighed. Meditation handler derfor lige så meget, eller endog mere, om den tilstand, man opnår efter meditationen som under den. Den meditative tilstand styrker som sagt dine forbindelse til andre mennesker. Du bliver ikke kun bedre til at “se indad.” Du bliver bedre til at se både indad og udad. Meditation er det samme som mindfulness og blot et værktøj som benyttes af blandt andet terapeuter for at åbne op for en mere nærværende bevidsthedstilstand, og ideelt set også mere ubevidste størrelser – symboler, intuitioner og impulser, for at der kan kastes lys på skyggen.

Der findes et hav af apps, bøger, kurser, vejledninger og ideer om hvordan man bedst praktiserer mindfulnes, og oftest er en vis portion selvdisciplin og vedholdenhed nødvendig for at man kan få den ønskede virkning.

Problemstillinger i parforholdet

Ifølge amerikaneren og stifteren af The Gottman Institute, John Gottman, er venskab det mest fundamentale for et berigende parforhold. Hvis to mennesker i et kærlighedsforhold også er venner er det nemmere for dem at løse konflikter, belastninger og også overleve kriser. Der er dog adfærdsformer der potentielt kan skade hvilket som helst forhold. Disse er: Skarp og hård kommunikation, kritik, foragt, forsvar, forskansning, det at omslutte – ’kvæle’ sin partner med for megen opmærksomhed eller omsorg.

Parterapi handler om at finde en mere konstruktiv og brugbar måde at kommunikere på så at den anden part føler sig set, hørt og forstået.

Hjørnestenene I ethvert succesfuld forhold er forståelse og accept. Det at have en terapeut ind over til at observere og guide i et ’sikkert rum’, kan ofte være virkningsfuld og styrke forholdet.

Her er et link til Gottman Institute, hvor du kan læse mere om John Gottmans metode:

https://www.gottman.com

Grænseforstyrrelser

Udover kommunikationen kan ’grænseforstyrrelser’ også være årsag til problemer i parforholdet.

Hanne Hostrup, som er gestaltterapeut og forfatter, taler i sin bog Parterapi fra 2017, om konfluens og deflektion – dvs.  om det forhold at personerne i et parforhold enten opfører sig som om den mentale grænse mellem dem ikke eksisterer, eller som om grænsen mellem dem er mere eller mindre uigennemtrængelig. Det vil sige at parterne enten kan være symbiotisk indstillede, eller alt for afvisende. Kærlighedsbalancen er ulige og begge parter kan komme til at bruge for meget negativ energi på at enten nå ind til den anden, eller at forsvare sig.

Mønster i parforholdet

Endelig kan der også være tale et særligt fælles mønster i parholdet, der har udviklet sig patologisk til at blive et forhold med følelsesmæssig manipulation, med en ’misbruger’ af en art, hvad enten der er tale om alkohol eller – mere subtilt – psykologisk misbrug/dominans og en ’medafhængig’. Disse mønstre kan oftest føres tilbage til tilknytningsmønstre i barndommen og kan i nogle tilfælde være videregivet i flere generationer. De følelsesmæssige manipulatorer ser kun egne behov, og de medafhængige ser kun den andens behov. Deres omvendte dysfunktionelle mønster passer perfekt sammen, men ingen af dem er frie, og ingen af dem kan se den anden som et selvstændigt individ i sin egen ret. Afhængigheden har vundet, med mindre mønstret brydes.
Den emontionsfokuserede (EFT) parterapi har en evidensbaseret metode til at gå i dybden med de tilknytningsmønstre i parforholdet, der blokerer for en tryg og udviklende kærlighedsrelation. EFT-terapien som er udviklet af professor Susan M. Johnson i USA og som i Danmark primært er repræsenteret ved Jette Simon, giver parret en ny vej sammen, og et nyt fælles sprog om de følelser der trigger vrede, forladthedsfølelse, følelser af svigt etc. Jeg er selv uddannet hos jette Simon og bruger primært EFT-terapien og enneagrammet når jeg arbejder med par.

Tilknytningsteorien

Den britiske Psykolog, John Bowlbys, udgangspunkt for etablering af tilknytningsteorien var hans omfangsrige studie i 1960’erne af sorgreaktioner hos børn, der var udsat for omsorgssvigt, savn og tab. Bowlby anser adskillelsesangst for at være en medfødt menneskelig disposition, og han sondrer mellem fire typer af tilknytningsmønstre:

1. Den undvigende tilknytningsform: Her har barnet har ikke udviklet tillid, men derimod en arbejdsmodel hvor det forsøger at ”tænke følelserne væk”.
2. Den sikre tilknytningsform: Her er barnet tillidsfuldt og har udviklet en god evne til selv at regulere stressede situationer.
3. Den ambivalente – ængstelige tilknytningsform: Her har barnet ikke kunnet opbygge faste forventninger pga. en uforudsigelig omsorgsperson, og reagerer enten meget aktivt –klæbende eller helt passivt.
4. Den desorganiserede tilknytningsform: Her har barnet haft en angstpræget opvækst og oplever verden i stereotyper. Det er børn der har oplevet voldsomme overgreb og traumer, der får den desorganiserede tilknytningsform.

Over-tilpasning

Et af de i terapeutisk sammenhæng hyppigt sete resultater af narcissistisk såring og en afvisende eller ambivalent tilknytningsform, er over-tilpasning:  Alle mennesker er til en vis grad nødt til at tilpasse sig for at kunne fungere inden for det sociale fællesskab, familien og samfundet. Men hos narcissistisk sårede mennesker overbetones den ‘ydre maske’ – det som Jung kalder ‘personaen’  på bekostning af en selvstændig udvikling. Derved bliver personaen til en maske, som den sande personlighed kan gemme sig bag.”

I denne forbindelse kan den terapeutisk dybsindige bog af Kathrin Asper Ravnen i Glasbjerget stærkt anbefales:

https://www.saxo.com/dk/ravnen-i-glasbjerget_kathrin-asper_haeftet_9788700181984

Behandling af søvnløshed – mareridt

Søvnbesvær er et almindeligt symptom på adskillige mentale ubalancer og lidelser så som depression og angst. Nogle mennesker oplever søvnbesvær pga genkomne stærke, alarmerende drømme eller egentlige mareridt. En måde at behandle denne type af søvnløshed er ved drømmetydning, – det at identificere temaerne i mareridtene og derpå udvikle alternative slutninger, der integreres og praktiseres i vågen tilstand.

Søvnbesvær er ofte et symptom på andre underliggende problemer, depression, eksistentiel krise og angst, og skulle derfor også helst behandles i den større kontekst, og ikke isoleret.

Angst og eksistentiel krise – Søren Kierkegaard

Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) undersøger i sine værker – heriblandt ’Begrebet Angest’ fra 1844, menneskets væsen, essens og eksistens og beskæftigede sig med spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske, og hvad indebærer det at blive sig selv og træde i eksistens?

Ifølge Kierkegaard vil mennesket altid befinde sig i en krise mellem angsten og viljen til at træde i eksistens, det vil sige blive fri og ’vokse sammen med sig selv’. Kierkegaard mener hermed, at angsten er en del af menneskets natur, og at den drager os hen mod en erkendelse af os selv, vores sande jeg, vores selv.

Angsten er derfor både skræmmende og dragende for mennesket på samme tid. Der er et potentiale i mennesket, der kan føre det mod en større erkendelse af, hvem det er. Men jeget stritter imod – med forsvarsmekanismer mod angsten for intetheden og tomheden.

Den ‘produktive’ angst

Det vil sige, at selvom angsten kan være nedbrydende, kan den samtidig være produktiv. Der kan derfor siges at ligge et paradoks i angsten, da den på den ene side indebærer muligheden for at udvikle sig, – træde i eksistens, som Kierkegaard kalder det, men omvendt kan man også risikere at miste sig selv til angsten, da man ’forlader’ sig selv (med forsvarsmekanismer) når angsten opstår. Faren er, at man helt mister sig selv til angsten. Derved forbliver man ufri, og lever i og med sine forsvar og symptomer på indre uro og tomhed. Men krisen og terapien kan også bruges til at nå til en dybere indsigt og et højere niveau af bevidsthed og selvudvikling.

Depression og angst

Depression og angst er ofte lidelser der i høj grad er hæmmende for glæde og livsudfoldelse samt det at nå sit fulde potentiale. I lang tid var angst og depression set som to forskellige lidelser, og det er de også. Det sker dog også at de følges ad. Det gælder især, hvis angsten ikke skyldes noget konkret, en konkret situation eller begivenhed, men er en følge af ’ikke-levet’ liv,  ubrugt potentiale, meningsløshed, og generelt angst for intetheden som Kirkegaard beskriver.

Den amerikanske psykoterapeut Irwin Yalom beskriver i sine mange værker hvordan de fire uomgængelige anliggender, de fire grundvilkår – døden, isolationen, friheden og meningsløsheden – kan vise sige som både udfordringer og udviklingspotentialer, når man rammes i livet af tab og sorg o.a.

Døden: Vi eksisterer nu, men en dag vil vi ophøre med at eksistere. Vores egen ikke-eksistens og mulighedernes umulighed er skræmmende.

Friheden: Med friheden opleves fravær af rammer og ydre struktur samt den skræmmende bevidsthed om selv at vælge og tage ansvar for vores handlinger.

Den eksistentielle isolation: Lige meget hvor meget vi anstrenger os, vil der altid være et sidste, uoverstigeligt svælg; hver og én træder vi alene ind i livet og må forlade det alene.

Meningsløshed: Når vi skal dø, når vi selv skaber vores verden og når vi i sidste ende er alene i et indifferent univers, hvad er da meningen med livet? Kan vi selv skabe mening i et meningsløst univers?

Se mere på Irwin Yaloms officielle website: https://www.yalom.com/#

Mennesker med depression oplever deres symptomer på en hel unik og personlig måde. De fleste depressioner kan behandles med terapi og burde ikke behandles udelukkende medicinsk. Mennesker, der er ramt af depression ser ofte på deres symptomer som et udtryk for svaghed og utilstrækkelighed. Denne tendens til at kritisere sig selv er ofte en del af selve kerneproblemet.

Angst og fobier

Psykoterapeuter beskæftiger sig ofte med at behandle klienter med angst for noget mere konkret – social fobi, agorafobi, araknofobi etc. Til denne gruppe af lidelser, der resulterer i nogle meget specifikke symptomer hører også OCD, PTSD, anoreksi, ortoreksi, bulimi og panikangst. Mange af disse lidelser og symptomer kureres i mange tilfælde effektivt med kognitiv, adfærdsmæssig og mentaliserings-baseret terapi, med ’eksponering’ som medvirkende metode. Det er i alle tilfælde vigtigt at vide at symptomet er en ’overlevelsesstrategi’ fordi noget, der opleves som værre end symptomet, og som truer med at ødelægge jeget.

Læs fx mere om de objektrelaterede angst-og tvangslidelser på:

https://www.lmsos.dk/viden/ortoreksi/

Hvordan finder du den rette terapeut?

Som oftest vælges en terapeut ud fra forbavsende lidt forkundskab og research. Og det er nok fordi de fleste mennesker godt ved at det er et spørgsmål om ’kemi’. Det er er som regel også et spørgsmål om effektiv markedsføring, men det er jo ikke altid ensbetydende med at ’varen’ er god. Derfor kan man som ny klient med fordel se lidt mere indgående på terapeutens teoretiske og praktiske baggrund, uddannelse, terapeutisk retning, anden karriere og hvor længe vedkommende har praktiseret, taget nye kurser, supervision m.v.

Et medlemskab af Dansk Psykoterapeut Forening er også en garanti for kvalitet. Psykoterapeut MPF – er en beskyttet titel, der garanterer en videregående faglig relevant uddannelse, en fireårig psykoterapeutuddannelse og certificering fra et godkendt institut eller en skole, et vist antal træningstimer, egenterapi-timer og supervisionstimer af professionelle psykoterapeuter.

Læs mere om Dansk Psykoterapeutforening på foreningens hjemmeside, hvor du også kan finde medlemmer af foreningen – dvs. godkendte psykoterapeuter:
https://psykoterapeutforeningen.dk