Om mig
Jeg har i mange år arbejdet med udvikling af organisationer & videregående uddannelser som både underviser og leder. Herefter har jeg arbejdet som selvstændig – ejer af firmaet Usource – med stressbehandling, coaching og psykoterapi.
Jeg har selv gået i jungiansk psykoanalyse i mange år – blandt andet hos den nu afdøde stifter af det danske Jung Institut, Eigil Nyborg og siden hans hustru Vibeke Vedel, og modtaget supervision i klientarbejdet af jungianske psykoanalytikere og certificerede ID psykoterapeuter under min fire år lange uddannelse til psykoterapeut v/ ID Academy i København.
Jeg er efteruddannet EFT parterapeut v/Jette Simon (2021) og har også taget uddannelse i brug af enneagrammet i terapien og i relationerne v/Flemming Christensen (2020-22)
Herudover er jeg certificeret stressbehandler ved firmaet Human Support ( 2022.)